24. feb. 2011

Chokolade er det bedste i verden


Chokolade overdosis! Eller måske bare dosis, egentlig. I dag har både budt på chokoladetærte som jeg har lavet nogen gange før med stor succes, og chokoladefondant (chocolate lava cake) som står på køl og skal bages i morgen aften. Der krydses fingrer for et godt resultat.


Tærten smager fuldstændig forrygende og er essensen af chokoladefryd for mig. Den er fra en af Jamie Olivers programserier, "The Naked Chef", sæson 1. Han laver den til sin kæreste i programmet, hvilket umiddelbart virker som et fornuftigt setup.

150 gr chokolade, 70% eller højere.

140 gr smør

4 æg

200 gr sukker (brug evt. noget godt vaniljesukker)

8 spsk kakaopulver, uden top

3 spsk creme fraiche, jeg brugte 18%

3 spsk sirup, lys eller mørk

1½ knivspids salt

Chokolade, smør, salt og kakao smeltes langsomt i vandbad. Sirup og creme fraiche tilsættes. Æg og sukker piskes. Rør chokolademassen sammen med æg/sukker blandingen, evt. i flere omgange. Sørg for at det ikke er brandvarmt. Forbag en tærtebund, med høje sider (tærten hæver!), men tyndere end normalt og hæld hele molevitten i. Bages ca. 35-40 min ved 150 grader.



Smør og chokolade i vandbad - måske det smukkeste i verden?

4 kommentarer:

  1. Hevm elsker ikke chokoladekage?!
    Jeg gør og kunne sagtens spise det hver dag.
    Denne tærte lyder nu slet heller ikke værst, uhm..

    SvarSlet
  2. Jeg må vist lige prøve den chokoladetærte, den ser meget god ud :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  3. Den kan varmt anbefales! Serveres den lun med lidt vaniljeis og hindbær, måske et blad citronmelisse, vil der ikke være et øje tørt. Alternativt er en 18% creme fraiche som her, heller ikke være at foragte som tilbehør.

    SvarSlet
  4. Oh la la, det er bare lige en tærte for mig :-)

    SvarSlet