7. jun. 2011
Jordbærtærte med chokoladeganache
Jordbærtærter er en fantastisk ting, især hvis man selv laver dem. Dem der kan erhverves hos danske "bagere" er som regel ikke værd at spise, med mindre man er meget sulten. Prøv at lave dem selv, det er pænt nemt.
Mørdej med 1/3 mandelmel, chokoladeganache på 56 % Valrhona og danske frilandsjordbær. Saml mørdejen, beklæd en tærteform, prik og forbag den indtil den er let gylden. Jeg brugte 10cm forme med høj kant, men du kan sagtens bruge dine almindelige pillivut forme i stor størrelse.
Lav ganachen (luk øjnene og kør dankortet igennem når du køber chokoladen). Fyld i en sprøjtepose og køl den lidt ned (ikke for meget, så kan den ikke komme ud af tyllen) Fyld bunden af formene med ganache og sæt så mange jordbær i der kan være. Fyld evt. efter med mere chokolade.
Klart potentiale for gentagelse!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Wow ser lækkert ud, og jordbærtærte er bare det bedste :)
SvarSletPinsehilsen
Palle
cafe på Frederiksberg
http://cafepåfrederiksberg.dk/