15. maj 2011

Spring cake

Hindbærtærte med fraiche.


Appelsinmuffin med contreau med en frosting af mascarpone rørt med vanilje. Det er ren magi med stærk stempel kaffe!


3 kg kærlighed fra Valrhona

3 kg 56% chokolade, det sku holde en måned eller to. Akkompagneret af 10 vaniljestænger fra Tahiti og 2,5 kg spanske marconas mandler skal det nok holde et par uger.




9. maj 2011

Fiskesuppe på torsk, med brød og purløg

Min computer er gået kold, hvilket resulterer i relativt få blogindlæg. Heldigvis er aktiviteten større i køkkenet, og der bliver lavet klassikere i stor stil.

Denne fiskesuppe blev til da jeg fangede en lille torsk og et par skrubber som var lidt for små til anden anvendelse, så de røg i gryden med lidt grønsager og kogte 20 min. Suppen sies og koges ind, hvorefter fløde tilsættes og den smages til. Frisk purløg og lidt hjemmebagt brød klæder den noget så fremragende.


Lasse har anrettet og taget billedet og sågar også indtaget netop denne portion dampende varme suppe. Det er med at udnytte de sidste tider hvor efterårsretterne stadig er gangbare. Jeg har det som om efteråret gik lidt for hurtigt, madmæssigt altså - hvad spiser man om foråret og sommeren? Der er på en eller anden måde mere sjæl over den langtidstilberedte efterårsmad. Det er som om sommeren tit blot byder på de mere simple ting, som de nordlige egnes råvarer ofte lader forsvinde i glemslen. Caprese er fantastisk, men umuligt at lave bare halvt så godt som syd for alperne. Vi er nødt til at sætte vores stolthed og lid til den kolde tids cuisine for at følge med. Dermed ikke sagt at man ikke kan gøre et forsøg, det er slet ikke det. Det er på en eller anden måde bare nemmere at få en sublim smagsoplevelse om efteråret.