Meyers hvedebrød-eksperimentet fortsætter, med varierende succes. Her er det efterhævning i kurv.
Melet fra Aurion gør hele forskellen. Stenformalet mel er næsten gråt i farven og brødet bliver ligeså.
Surdej som jeg på nuværende tidspunkt har formået at slå ihjel. Der var heldigvis mere hvor den kom fra. Det er godt der er folk der er bedre end mig til at passe på deres ting.
Jeg ælter med en håndmixer i mangel af bedre. Det er muligvis en af kilderne til mine suboptimale resultater. Jeg synes nu egentlig dejen når at blive elastisk og slippe skålen - og den består da også den famøse glutenprøve.
Kaffe til det æltende folk.
En gang chocolate chip cookies mens der ventes. De flød lidt sammen, til gengæld var der rigelig manjari i.
Det her eksemplar hæver forholdsvist godt op. Det når dog stadig ikke helt de standarder som Emmery's eller Meyers eget bageri sætter.
Brødet er meget velsmagende, uanset det flade ydre. Nøddeagtigt i smagen og lækker karameliseret skorpe. Jeg bager det på max temperatur - dvs. 250 grader for min ovns vedkommende. Jeg bruger en keramisk bagesten, jeg fandt til storskrald for et par år siden. Den er fremragende.
Hullerne i krummen må gerne være større efter min mening, men man skal jo starte et sted. Meyers portioner er meget store. Der bliver tre brød af hans opskrift, så normalt halverer jeg den - for at kunne eksperimentere mere. Den her opskrift var dog full monty og der blev givet et eksemplar til en bekendt eller to. Breadlove.
