4. mar. 2012

December, januar og februar var gode måneder



Chocolate genoisebunde med dessertkirsebær, chantillycreme, sirup kogt på lagen fra glasset og chokoladeganache af manjari 64 %.



Æbletærte fra Normandiet med Belle de boscoop.



Ren freestyle dessert som resultat af et par kokosmakroner som stod og var til overs. Kokosmakroner, vanilieis på fløde og tongavanilie fra chokoladekompagniet, ristede mandler og chokoladesauce på manjari 64 %.



Klassisk moules marinières. Let at lave og svært at slå. Muslingerne er gode lige nu!




Smørstegt blinis på boghvede med sorogn, rødløg, dild og 38 % fraiche. Absolut favorit i min bog. Ingen tvivl.


Dagens bidrag til die gastronomie der welt: Blinis-burgeren.




Tuiles med mandler, ganache, vaniliepocherede pærer, confit på citronskal og citronmelisse. Især confit'en kan anbefales. Skallen af citroner blanceres minimum 10 gange i nyt vand hver gang (det tar en krig). Køres på en blender og smages til med sukker og citronsaft. Det er lidt lemoncurd agtigt og smager tæskegodt,  hvis man rammer den rigtige syrebalance.



Italiensk caviar. Det smager forfærdeligt godt og er ikke så dyrt som man sku tro. Jeg tror 30 g står til 275 døde præsidenter.



Hvid bourgogne fra bichel, j-haler, godt brød og aioli med dild. Bourgognen gik godt til halerne. En fed sag med vin balance masser af citrus, hvid peber og frugt og derudover sikkert en masse andre ting jeg ikke har kundskab til at smage.



Montes Alpha på pinot noir, godt brød og ost. Fuldstændig fremragende pinot noir til prisen efter min mening. Det meste vin er fra bichel og her er en reklame på sin plads. http://www.bichel.dk/ - anbefalelsesværdigt.



Brød! Freestyle med variablerne; lang hævetid, minimal gærmængde, 2/3 groft mel og 100 % kærlighed.



Julemaden. Rødkålen fik andefedt og ikke ét øje var tørt. Ænderne var øko fra Irma og blev betydeligt bedre en sidste år. Rosastegte og møre. Jeg kunne blive ved.



Pæretærte med marcipan fra Foodfanatics blog. En af de bedste af slagsen og en klar konkurrent til den pæretærte Blomsterberg laver, som jeg ellers er religiøst glad for. Forskellige som de er, er de begge værd at holde i mente når pærerne igen bliver gode.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar