2. dec. 2010

Leverpostej

Der er noget fedt over at lave hverdagens basisprodukter selv. Det får man det sku godt af. Leverpostej er en fantastisk ting og det er både nemt og givende at lave den selv. Det bliver bare bedre end noget du nogensinde kommer til at kunne købe. Inspireret af Foodfanatic's opskrift har netop jeg impulskøbt en kødhakker og bagt leverpostej.



Jeg brugte følgende til 4 postejer:

550g svinelever
250g spæk
5 dl mælk
4 tsk hvedemel
2 æg
4 ansjosfileter
6 løg (små)
3 tsk salt
MASSER af friskkværnet sort peber
½ tsk muskatnød
2 tsk fishsauce
1 spsk rødvinseddike

Lever, spæk og løg køres i en kødhakker, æg og mælk piskes sammen og tilsættes sammen med resten af ingredienserne og alting røres godt igennem. Bages i vandbad, 175 grader i 50 minutter.

Krydringen kan varieres uendeligt og feks timian tror jeg er godt. Måske kombineret med kalvelever. Det er godt der er lang tid til jul. Server postejen med hjemmelavet rødkål med masser af andefedt, eller syltede rødbeder som Claus Meyer laver dem.



Bon appetit!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar